Foto af en flok børn der ligger på ryggen og læser. Billedet er taget oppefra.
Foto: Canva Pro
Børn 6-12 år

Readathon - læs så meget som muligt!

Tid
10:00 - 20:00
Pris
Børn 4.-7. klasse: 30 DKK
Sted
Ringe Bibliotek
Algade 40,
5750 Ringe
Har du hørt om readathon, de populære læsemarathons, hvor man læser så meget man overhovedet kan? Vi gentager succesen og læser sammen i 10 timer.

Det er efterårsferie og biblioteket inviterer til readathon for børn i 4.-7. klasse, hvor der skal læses så meget vi overhovedet kan nå på 10 timer. Ringe Bibliotek danner rammen, hvor vi hygger, læser og hvem ved? Måske der også sniger sig en lille kreativ aktivitet eller to ind. Én ting kan vi garantere - det bliver hyggeligt!

Og læsning gælder bøger i alle formater, så ebogslæsere og lydbogslyttere er også mere end velkomne. Medbring dine egne bøger eller gå på opdagelse i bibliotekets samling. Vi hjælper også gerne med at finde bøger, hvis du skulle løbe tør. 
Alle deltagere får et diplom, når vi er færdige med hvor mange sider de har læst. 

Biblioteket serverer sandwich til frokost og pizza til aftensmad.

Du skal selv huske at medbringe:
- Høretelefoner og opladere
- Mobil/tablet, hvis du skal bruge det til enten at lytte til lydbøger/musik, eller læse ebøger
- Drikkedunk
- Gode bøger/tegneserier, du gerne vil læse
- Tæpper og puder
- Ekstra snacks

Har du spørgsmål eller mangler du informationer? Så er du velkommen til at skrive til børnebibliotekar Anne på askyt@fmk.dk. 

OBS! Tilmeldingsfrist torsdag 8. oktober, så vi kan bestille nok mad.